Kropsterapi som en del af den terapeutiske indsats

En holistisk tilgang til unge i misbrugsbehandling

For at skabe et fundament for helhedsorienteret udvikling for de unge der bor på Hjulsøgård arbejder vi med en udvidet forståelse for basal behovsopfyldelse og udvikling ved integration af kropsterapi, psykoterapi og bio-psyko-social sundhedsforståelse. Dette er en nytænkende systematisk måde at arbejde med afrusning og resocialisering af unge med dobbeltdiagnose-problematikker.

De fleste unge der ankommer til Hjulsøgård har en ubalanceret basale behovsopfyldelse og deres kognitive evner er påvirket -ofte pga. misbrugets konsekvenser for den naturlige psykologiske udvikling.

Ved at have fokus på en holistisk bio-psyko-social forståelse for den terapeutiske og pædagogiske indsats til de unge, søger vi at skabe en balanceret energiforvaltning i deres system og gør dem i stand til at deltage og få udbytte af deres tid på Hjulsøgård.

At integrere psykoterapi og pædagogisk indsats er en kendt konstellation, men på Hjulsøgård ønsker vi at undersøge nye muligheder for et mere effektfuldt og udbytterigt tilbud til unge der både bokser med en psykiatrisk diagnose og misbrug.

Ved at integrere kropsterapi som en supplerende indsats, arbejder vi med de unges kropsfornemmelse. For mange unge, der har oplevet mistrivsel, traumer og misbrug, er denne ofte påvirket og viser sig i en distanceret oplevelse af deres egen krop.

Baggrund for kropsterapi som en del af behandlingstilbuddet

Kropsterapi er en “behandlingsform”, hvor fokus er at åbne for sansning af kroppen. Det er en komplementær behandlingsform der tager afsæt i, at krop, psyke og sind er en enhed der influerer på hinanden og alle udfordringer skal tolkes ud fra helhedens sammenhæng. Behandlingsformen bygger på traditionel kinesisk medicin med afsæt i energisystemer, meridianbaner, zoneterapi, akupressur, vejrtrækningsteknikker, aromaterapi og tankefeltsterapi.

Intentionen og forståelsen er, at for at få psykologisk udvikling, er man nødt til at få kroppen “i tale”. Dvs. få en fornemmelse for, hvor den unge er i sin krop og hvordan vedkommende “er”. Kropsterapi bygger videre på 70’ernes gestaltterapeutiske tradition, hvor traumeforløsning tilgås via fysisk forløsning og vejrtrækningsteknikker.

Med en neuropsykologisk hypotese, er vores udgangspunkt, at for at få ressource til kognitiv udvikling, skal den unge kunne regulere det sympatiske og parasympatiske nervesystem via en integreret væren i egen krop. Er der ubevidst “kamp i kroppen”, er det svært at få nedreguleret sympatisk aktivitet og frigive de hormoner der kan give den unge kapacitet til udvikling.

Konkret er vi opmærksomme på, at med unge er det vigtigt at gå meget roligt til værks i den terapeutiske tilgang, da deres udviklende sind (den øgede neurologiske aktivitet i den sene udvikling af frontotemporallap, thalamus og amygdala samarbejdet) betyder, at de har brug for at lande i terapien på en måde, hvor de kan følge med.

Traumatiserede unge vil i særdeleshed kunne opleve meget stærke reaktioner i starten af et behandlingsforløb, hvor kroppen inviteres med i dialogen, da skam, skyld og traumer er betydningsfulde faktorer i deres adfærdsmønster, ofte iboende fra en non-verbal alder.

Når de unge er i maks sympatisk alarmberedskab og ikke selv har ”adgang” til at forløse kroppens opspændthed, kan kognitiv adfærdsterapi have trange kår. Der kan være en grundlæggende diskrepans mellem den bevidste og ubevidste hjerne.

En del af vores hypotese er, at den kropslige erfaring lagres i ”Predictive processing” et sted mellem kognition og kropslig erfaring. Det er ofte underbevidst og derved kan det være meget svært at arbejde med det bevidste adfærdsmønster udelukkende. Kropsterapi er en måde at tilgodese de unges behovsopfyldelse af deres psykologiske behov på en non-verbal måde.

Den konkrete terapi i udvikling

I terapien til de unge er fokus ikke på psykologisk forløsning, men i den basale kropsfundering, for at skabe et større potentiale for kognitiv terapi sideløbende i deres ophold. De primære teknikker vil være vejrtrækningsteknikker, hvor der arbejdes specifikt med aktivering af vagusnerven og derved skabe rum for parasympatisk aktivitet, der giver “ro i systemet” til at fordøje det der ligger latent i kroppens erindring.

Det fysiske samvær i kropsterapien bekræfter det menneskelige behov for samhørighed. Dette samvær kan være traumatiseret, hvis der i den unges opvækst ikke har været respekt om deres autonomi og indre grænser. Der arbejdes med bevidst og sanselig grænsesætning og respekt, ligesom vi erkender hud mod hud kontakt som et terapeutisk virkemiddel i parasympatiske aktivering, igennem aftraumatisering i taktilstimulering.

Behandlingen rummer en form for resocialisering i en situation, hvor de unge får en kropslig erfaring, med at måtte sætte egne grænser, og kunne udvikle terapien efter egen motivation og parathed. Terapien arbejder mod et defineret “selv”, hvor de unges selvværd italesættes i meditativ konstruktion.

Selvom kropsterapi ikke er fokuseret samtaleterapi, så er der alligevel elementer af samtaleterapi i kropsterapeutiske behandlinger. Samtaleterapien/meditationerne fokuserer på at understøtte de unges autonomibehov og perspektivtagning ift. dem selv i verden.

Udover individuel kropsterapi integreres elementer af naturterapi både for den enkelte og i gruppeterapi for at skabe en ufarlig samhørighed med eks. naturen, hvor de unges selv ikke trues af autoriteter eller andre mennesker, hvis dette er særligt traumeladet.

Mellem terapierne er det muligt at arbejde med integration af kropsbevidsthed i hverdagen, Eks. hvordan kan du udvise respekt for dig selv, eks. Via dine kostvalg, dine motionsvalg og andre små elementer i hverdagen, hvis det giver mening i de pædagogiske planer. Terapien forløber i det tempo der er i orden for den enkelte og lader den unge være styrende for, hvordan terapien skal udformes.

For at understøtte den kropsterapeutiske indsats til de unge uddannes en stor del af det pædagogiske personale i NADA øreakupunktur og pædagogisk massage. Disse to behandlingsformer giver muligheder for non-farmakologiske deeskaleringsredskaber, når de unge får stoftrang, overmandes af psykologisk utryghed eller blot for at understøtte ro og velvære.

Kost og motions betydning for velvære i kroppen

Som en grundlæggende antagelse, så hviler den bio-psyko-sociale model også på, nødvendigheden i at sikre ”hjernesmart” brændstof til den unge. Med respekt for at vaner er de mest energineutrale elementer at holde fast i for en stresset hjerne, så er kropsligt velvære også funderet i kost og aktivitet. Vi målretter som en del af denne proces, den ernæring der tilbydes på Hjulsøgård og integrerer KRAM faktorer som en positiv motivation via kropslig oplevelse af outcome.

Vi arbejder pædagogisk med at udfordre fortælling om specifikke kostvalg og indarbejde gode erfaringer med sunde og alsidig madvalg.

Dokumentation af erfaringer

Som en del af vores ønske om at udvikle tilbuddet ikke kun til unge der bor på Hjulsøgård, men også bidrage til dialogen om hele behandlingstilbuddet til unge med dobbeltdiagnoseproblematikker indsamler vi i 2024 og 2025 data på effekten af denne nye behandlingskonstellation, hvor vi brobygger mellem sundhedsfaglig, pædagogisk og terapeutiske indsatser.

Vi forventer at disse data vil skabe fundament for mere systematisk vidensgenering og udarbejdelse af nationale policies på området.

Tekst: kropsterapeut og cand. Cur Charlotte Riis