NÅR MENNESKELIGHED TRANSPONERES TIL ARBEJDE!
NÅR MENNESKELIGHED TRANSPONERES TIL ARBEJDE!
Photo by Gonzalo Facello on Unsplash
Det er efterår. Majsmarkerne er høstet og med dét er det muligt at se Elmegåden fra vejen. Gården er omkranset af høje træer der i denne tid, med sine rødbrune gyldent glødende farver, viser sig fra deres smukkeste side. Elmegården er én af to afdelinger på Hjulsøgård UNG. Begge afdelinger er specialiserede i professionelt arbejde målrettet unge ramt af en sindslidelse og et samtidigt misbrug.
På Hjulsøgård UNG arbejdes der metodisk med udgangspunkt i en traumeunderstøttende og mentaliserende tilgang, hvorunder omsorgen for den enkelte unge er central.
Omsorg, der jo i al sin enkelhed og dog dybe kompleksitet begynder med et blik på det unge menneske. Et ungt menneske der frivilligt eller ufrivilligt ved ankomst til Hjulsøgård er flyttet fra noget fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt kendt til noget ukendt. Et ungt menneske der står på tærsklen til dagligt og over tid at skulle træffe afgørende valg i forbindelse med at slippe misbruget og lære at finde og stå ved sig selv. At finde kræfter til at rumme abstinenserne og ambivalensen, når disse river og slider i krop og psyke. At finde kræfter til at lede efter anden meningstilskrivelse for livet. Et ungt menneske der gennem år har kæmpet for fysisk, psykisk, social og mental overlevelse i en traumatisk oplevet hverdag med hhv. udefra- og indefra kommende krav og forventninger medførende erfaringerne, at ”livet er som at løbe op ad en rulletrappe, der er nedadkørende”1. Uanset hvor meget det unge menneske kæmper og anstrenger sig, har det oplevelsen af at blive på stedet. Et ungt menneske der befinder sig i dyb mistrivsel. Et ungt menneske der er i problemer og dermed ikke er problemet.
Med blikket fra ét menneske til et andet fæstner omsorgen sig og får værdi. I et neoliberalt, markedsorienteret og New Public Management styret socialt arbejde kan dette blik begynde at flakke. Mon omsorgen allerede er reduceret til forhandlede og afstemte opgaver og rettigheder allerede inden det unge menneske er flyttet ind og personalet får blik for og øjnet den unge for første gang?
Omsorgen ses på Hjulsøgård som værende en ukas – i betydningen en bestemmelse – til medarbejderen om at yde det, der er vigtigt for den unge. Det betyder, at omsorgen ikke fungerer blot som et tilbud til den unge. Omsorgen handler jo netop om at etablere kontinuerlig mulighed for at den unge finder en menneskelig og medmenneskelig plads.
Spørgsmålet er, hvordan medarbejderen i praksis i det enkelte mødeøjeblik øjner den unge? Spørgsmålet skal ses i lyset af en socialpolitik undergået store forandringer gennem de seneste årtier. En virkelighed hvor teknologier og algoritmer er centrale styringsredskaber, hvor acceleration, mål, dokumentation, evaluering og selvevaluering via diverse journaliseringssystemer fungerer som motorvejen til forståelse af den unge.
Kan omsorgen tages for givet? Mit svar er NEJ! Konsekvensen vil være at medarbejderne herved kan komme i risiko for at miste blikket for omsorgens værdi. Omsorgen fordrer derimod et fagligt sprog, der gør det muligt hhv. at tale om og italesætte værdien af omsorgsarbejde.
Omsorg handler også om forståelse for hvad der kræves af medarbejderen som omsorgsgiver og hvad der gives til den unge som omsorgstager. Forståelse for relationen og dynamikken der opstår herimellem. På Hjulsøgård UNG arbejdes der metodisk med en Traumeunderstøttende og Mentaliserende tilgang – hvordan ses det i omsorgens væsen og ikke mindst som værdi for den unge?
Der tales ofte om begreber som empati, det at være åben og anerkendende, at forstå og være opmærksom – er det omsorgens væsen? Nej! Det er omsorgens udtryk der jo i den grad giver mening som deskriptive udsagn om omsorgens væsen.
Spørgsmålene om- og øvelsen for hver enkelt medarbejder må centrere sig om ”omsorg som praksis”. Hvordan handler jeg i mødeøjeblikket med den unge i en hverdag fyldt med etiske dilemmaer? Hvordan bidrager jeg til bedst muligt ind i dette interpersonelle dynamiske og relationelle felt?
1 Kilde: Hartmut Rosa, Tysk sociolog.
Artiklen er forfattet af Lektor og terapeut på Hjulsøgård UNG.
Lene-Theresa Hansen
Tlf. 2291 1446
Mail: ltha@komplementa.dk
Har teksten givet anledning til refleksion og ønsket om yderligere faglig drøftelse og inspiration, er det velkomment at rette henvendelse til Hjulsøgård UNG på info@hsgung.dk og/eller til ltha@komplementa.dk