NADA som tilbud til unge i misbrugsbehandling
NADA som tilbud til unge i misbrugsbehandling
Photo by Hayes Potter on Unsplash
NADA som tilbud til unge i misbrugsbehandling
NADA er en terapeutisk metode som generelt har en gavnlig effekt på oplevelsen af abstinenser, indre uro, tankemylder og indsovningsbesvær. Metoden er evidensbaseret og implementeres stadigt bredere inden for både social, psykiatri, handikap og sundhedsområdet.
Det er en non-invasiv akupunktur-teknik, der stimulerer 5 udvalgte punkter i øret, der understøtter stabilisering af organismen.
Da det ikke er en medicinsk behandling og kan læres relativt let, giver det en stor fleksibilitet i tilbuddet til de unge, da alle faggrupper på Hjulsøgård oplæres i metoden. De unge tilbydes metoden så ofte som de har behov for og der faciliteres NADA-cafe for de unge to aftener i ugen.
En af de mange konkrete konsekvenser af tidligt misbrug er en påvirket følelsesregulering og derfor har de fleste unge på Hjulsøgård behov for forskellige former for terapeutiske indsatser, for at understøtte erfaringsdannelse og udvikling af sunde strategier til regulering af deres nervesystem. Hertil er NADA et af flere initiativer for de unge.
NADA øreakupunktur er ikke rettet mod særlige diagnoser, men bruges i alle sammenhænge, hvor der er behov for at arbejde med følelseshåndtering, stress-regulering, bedring af kognitive funktioner og abstinensbehandling.
Tekst af kropsterapeut og cand. cur Charlotte Riis