“Hej, Jeg er en ung pige på 19 år. Jeg er bosat på Hjulsøgaard ung døgnbehandling. Her har jeg været i 2 år og 3 måneder. Da jeg kom på Hjulsøgaard ung for 2 år siden, var jeg meget langt ude, hadet et stort misbrug af MDMA, Hash osv.. Jeg var meget bange, faktisk panisk hele tiden. Jeg troede jeg var ved og blive sindssyg, så meget jeg næsten overbeviste personalet om jeg var sindssyg.

Inden jeg kom op på gården, prøvede jeg og tage min 9. klasse på en produktions skole, på trods af jeg væltede rundt på stoffer hverdag og kun lige hang i, i skolen og fik 00 eller 02. Jeg blev lovet af min kommune, jeg kunne tage min 9. klasse på opholdsstedet Hjulsøgaard ung, men da jeg kom herop og kun manglede 3 måneder af min skolegang, fik jeg at vide jeg hadet aflagt min skolepligt og derfor ikke kunne komme ned i skolen, og få den hjælp jeg har brug for, for at starte et nyt liv.

Og fik jeg endnu et nederlag med skole, og følte igen jeg ikke fik den rette hjælp af kommunen til og hjælpe mig med min skolegang. Men her D. 13 august 2018 begynde jeg i skole på VUC i Skjern, efter 1 ½ år på Hjulsøgaard ung. Hvor jeg endelig har gennemført min 9 klasse, på grund af den hjælp og støtte jeg har fået på Hjulsøgaard ung, som jeg er taknemmelig over for, og min egen indsat med skole, og vilje styrke til og få et godt liv, med en uddannelse.

I starten af min skolegang på VUC, hadet jeg det svært, var altid oppe og spøger min lærer om det nu var okay det jeg havde lavet og med de andre elever, tilpassede jeg mig, fordi jeg var bange for ikke og være god nok, på grund af mit tidligere liv og skolegang.

Men jeg kæmpede mig op, og valgte at kæmpe i stedet for at lade min indre angst styre, valgte og vise hvem jeg er, og hvad jeg tror på kan lade sig gøre. Udviklede mig mere og mere i min skolegang, og blev mere og mere selvsikker på hvad jeg kan og ikke kan. Og har fået meget ros af både mine lære på min skole, og min klassekammerater. Og nu er jeg kommet ud med 4 og 12 i dansk, 7 i matematik, 10 og 12 i engelsk, og jeg er stolt af mig selv. Min tidligere skolegang har ikke altid været nem. I hele min folkeskole har jeg altid været bange for ikke og være god nok, og følte jeg var dum og ikke kunne finde ud af noget, fordi jeg havde indlæringsproblemer, men det vidste jeg ikke selv, så derfor følte jeg mig dum.

Min mor og far var der ikke til og støtte mig, når jeg hadet det svært, heller ikke med lektierne, for det mente de selv, de heller ikke kunne finde ud af. Og der var problemer der hjemme, så det gjorder det heller ikke nemmere, og vi snakkede aldrig om de problemer vi hadet der hjemme. I de små klasser (3-7 klasse.) var der altid pige problemer, vi skændes hverdag vi var i skole, og vi var ondskabsfulde over for hinanden, så var altid på vagt, hverdag for at blive udstødt i klassen, blev selv drillet af drengene fra min klasse med jeg var tyk og hadet nogen kæmpe patter, var tit ked af det når jeg kom hjem fra skole, og når jeg sagde det til min mor, sagde hun, at jeg bare skulle ignorere dem. Det gjorde det ikke nemmere, så begyndte allerede og pjække fra skole i 4. klasse, fordi jeg ikke gad og være i skolen.

Og da Jeg kom i et stort stofmisbrug i 7 klasse, valgte jeg at droppe ud af skolen, fordi jeg var bange for hvad alle andre tænkte. Jeg prøvede og blive clean i 9. klasse i folkeskolen, og komme over til en ny skole. Jeg var bange for, hvad alle tænkte om mig, og kunne ikke gennemføre min 9. klasse, da jeg var for bange til og lære noget, og hadet misset meget af min skolegang, som gjorde jeg ikke kunne følge med de andre elever, så jeg valgte jeg at gå i stofmisbrug igen.

Og droppede ud igen, prøvede så og blive clean igen, inden mine eksaminer, men begyndte igen, og var så bange for at gå op til mine eksaminer jeg valgte ikke og komme, og der følte jeg virkelig igen, jeg hadet skuffet mig selv, og min familie, og at jeg igen ikke kunne finde ud af noget. Så det er sådan her det har været for mig og gå i skole før i tiden. Jeg synes det er vigtigt for mig selv og andre unge der har samme historie for mig, vi får den hjælp vi har brug for, og den støtte vi har brug for, så vi kan komme igennem en skole, og få os en uddannelse.

Da Jeg ved det kan være svært for nogen at få en ”normal” skolegang. Jeg ved det er vigtig for de unge som er på Hjulsøgaard, de har en skole de kan få den rette hjælp til, så de kan få den støtte og vejledning de har brug for, til og gennemføre deres skolegang. De har lige så meget ret til og blive hørt, når de bliver bed om hjælp, som andre unge har.

Der er unge mennesker der beder om hjælp til skole, eller til og komme ud af misbrug, der ikke bliver hørt eller får den hjælp de har brug for, der ender med at tage sig eget liv, ender i kriminalitet, eller tager en overdosis fordi de ikke blev hørt, da de råbe om hjælp, fordi kommunerne mener det koster for mange penge eller de bruger for mange resurser de på det, hvor mange flere unge mennesker skal dø, før folk åbner øjnene over for hvad der sker, og endelig hjælper. Derfor synes jeg det er vigtigt, Hjulsøgaard stadig har en skole her på stedet, så de forsat kan give den hjælp, den unge har brug for, til og komme videre til et godt liv.”