Anerkendende
pædagogik

Vi gør det, vi siger, vi gør.

 

På UNG er anerkendende pædagogik mere en omgangsform end en teori. Mere en kultur end en behandlingsmetode.

Det er det grundlæggende fundament under hverdagen. Pædagogisk arbejder vi også med adfærdskorrektion, regulering og ændring.

Det lyder måske lidt firkantet med “korrektion”, men dybest set handler det om, hvordan man er social, klarer praktiske, dagligdags gøremål og relationelle udfordringer.

Man kan sige, at alt her på opholdsstedet er behandling. Lige fra at lære at tømme et fnugfilter på en tørretumbler til at fortælle en kammerat, at man er ked af det, vred eller glad.

Vi arbejder også kognitivt og resursefokuseret. Vi ser, møder og forstår de unge – og hjælper og guider dem mod et godt ungdoms- og voksenliv.

Struktur giver tryghed

Grundlæggende får de unge et tilbud om at blive passet på. Vi lover dem, at de voksne gør det de siger, de gør.

Hurtigt oplever og forstår vores elever, at man kan stole på de voksne her. De er TROværdige overfor alle og stiller altid op.

Vores elever er typisk vokset op med kaos og uforudsigelighed i et miljø, hvor de altid skulle være på vagt overfor voksne.

Det giver derfor tryghed og tillid, når alting er struktureret, og de voksne er konsekvente og til at regne med.

De fleste af vores elever har behov for at kende dagsprogrammet. De kan godt lide at vide, at morgenbordet er dækket, hvornår de skal hvad, og hvem der er på arbejde.

Vi indskriver ikke hvad – eller hvem som helst. De unge skal virkelig ville det her. Vi snakker grundigt og detaljeret om, hvad opholdet indebærer inden visitation.

ET OPHOLD PÅ UNG

Vi har god og lang erfaring med at strukturere hverdagen for de unge. Her ved de altid, hvad der skal ske hvornår – og hvorfor.

Vi er tydelige omkring regler og forventninger og har desuden struktureret behandlingen med en tryg opstartsfase.

Under hele forløbet er vi i tæt dialog og samarbejde med anbringende kommune.

hsgung bygning

Det er så vigtigt – Vi er her for de unge døgnet rundt

UNG er en del af Hjulsøgård Døgnbehandlingsfond, en nonprofitorganisation med + 40 års erfaring indenfor misbrugsbehandling.

Vores tilgang er baseret på et stærkt socialfagligt grundlag og en unik evne til at etablere tillidsrelationer. De unge oplever, at personalet viser omsorg og nærhed og virkelig vil hjælpe.

Det er også her, at de unge lærer at indgå i et fællesskab, hvor de tager ansvar for sig selv og hinanden.

Vil du vide mere?

Er der ledige pladser på UNG?
Vil du besøge os eller høre om vores behandling?

RING: +45 2829 1078

Vælg UNG fordi

✓ har et effektivt, mentaliseringsbaseret fasesystem med mål og delmål samt fokus på de bagvedliggende årsager til den unges adfærd

✓ har styr på dokumentationen. Vores medarbejdere er fagligt dygtige og har relevante efteruddannelser i fx mentalisering og psykoterapi

✓ har massivt og vedvarende fokus på uddannelse og beskæftigelse. – Samarbejder med lokale skoler og uddannelsesinstitutioner.

✓ brænder for de unge. Det kan de godt mærke.

✓ er en god investering i den unges liv og fremtid som selvkørende borger