Elitesmiley til køkkenet

Elitesmiley til køkkenet

YES, vi har lige modtaget en ELITE SMILEY. Det er rart at vide, at der er 100 procent styr på opbevaring, råvarer og hygiejne dér, hvor vi tilbereder mad og sidder og spiser sammen.

Vi går generelt ret højt op i at holde orden i omgivelserne i og omkring huset, så det betyder meget for os, at det bliver anerkendt.

Smiley-ordningen varetages af Fødevarestyrelsen og har i øvrigt eksisteret siden 2001. De smilende, mellemfornøjede eller sure ansigter hjælper forbrugere med at identificere de butikker og virksomheder, der har bedst styr på fødevaresikkerheden. Ordningen er med til at sikre god hygiejne og høj fødevaresikkerhed, og virksomhederne er generelt gode til at følge Fødevarestyrelsens retningslinjer. I 2010 smilede 86 procent af alle de runde ansigter. Det er hele 23 procent mere end i 2002. Andre lande som fx har Tyskland er inspireret af den danske model.

Vi går efter den højeste standard

Elite-smiley betyder, at der ingen anmærkninger har været på de fire seneste kontrolrapporter + i de seneste 12 måneder. Vi bliver naturligvis ved med at gå efter den højeste standard og sætter desuden en ære i at lære vores elever om køkkenhygiejne. – Hvad betyder det, og hvordan sikrer man sin egen og andres sundhed ved at behandle fødevarerne efter nogle specifikke retningslinjer.

Vil du vide mere?

Er der ledige pladser på UNG?
Vil du besøge os eller høre om vores behandling?

RING: +45 7550 1313