Behandling af
udsatte unge

En mentaliseringsbaseret tilgang til pædagogik og terapi

 

Det betyder, at vi ser misbrug som symptom frem for årsag. Vi ser et ungt menneske, som har det svært på baggrund af de oplevelser, som det bærer med sig. Vi øger den unges basale trivsel, skaber lysten til og muligheden for et stoffrit og meningsfuldt liv.

Basal trivsel og tryghed

Op til indskrivningen har de unge typisk levet et turbulent liv. Derfor tager vores behandling udgangspunkt i den mentaliseringsbaserede STORM-model.

Behandlingen er en proces med sikkerhed og mentalisering som ramme.

Sikkerhed forstået som tryghed. Tryghed som et element i de fysiske rammer, den daglige struktur, relationerne til andre unge og personalet.

Åbent, nysgerrigt og tålmodigt møde med de unge

 

Mentalisering er bl.a. måden, som personalet møder de unge på:  og nysgerrigt i et tålmodigt forsøg på at forstå.

Vi er samtidig bevidste om de udviklingsfremmende samspil, som den enkelte ung har brug for.

De to elementer er sammen med et traumeinformeret arbejde centrale i behandlingsprocessen. Vi har desuden et stærkt fokus på at opbygge evner hos den unge ud fra vedkommendes resurser.

Døgnbehandling på forskellige frekvenser

 

Behandlingen foregår 24/7 på forskellige frekvenser. Pædagogisk arbejdes med almindelig livsførelse, sociale interaktioner og hensigtsmæssig adfærd i udviklingsfremmende samspil.

Den unge spejles, støttes og mentaliseres for at øge egen selvforståelse. Det skaber mulighed for at regulere egen adfærd og følelsesliv.

Terapeutisk arbejde individuelt og i grupper

To gange om ugen af tre timers varighed er der terapeutisk arbejde i gruppen. De unge har også en individuel session ugentligt.

Her lærer man sit indre liv at kende for at øge selvforståelse og selvregulering.
Fællesskabet styrker det sociale netværk, og det sociale samspil de unge imellem har et stort fokus.

Fællesskabet bliver en styrke i behandlingen og i de unges relationelle kompetencer

Netop de relationelle kompetencer og evnen til mentalisering, er en central del af behandlingen.

Forskning peger også på, at et godt socialt netværk er en af de stærkeste beskyttende faktorer mod tilbagefald.

Kontaktperson gennem behandlingen

Fra begyndelsen får den unge en kontaktperson fra det pædagogiske personale.

Man kan naturligvis benytte sig af hele personalet. Men kontaktpersonen holder et særligt øje med den unges behandling og behov, og kontaktpersonen kan være en primær voksen at gå til med forskellige udfordringer.

Det kan være alt fra interne konflikter eller kontakt med rådgiver til lægebesøg og aftaler. Når ønsket om fritidsaktiviteter eller praktikforløb dukker op, er det også kontaktpersonen, man tager fat i.

Flere komplekse udfordringer ud over misbrug

 

Vores erfaring er, at de unge, ofte har mere komplekse udfordringer end misbrug alene.

Vi hjælper gennem nysgerrig tålmodighed. Behandling på Hjulsøgård UNG er derfor en længerevarende proces, som kræver vedholdenhed. Både fra den unge, familien og os som behandlere.

behandling ung

Fri for stoffer og fuld af mening

Vi har været en del af processen mange gange. Vi ved, at den fører til op- og nedture.

Vi ved også, at den kan føre til et ungt menneske, som går ud ad vores dør med et liv foran sig, der er fri for stoffer og fuld af mening.

Vi støtter de unge i deres interesser, øger deres trivsel og hjælper dem videre med et godt ungdomsliv.

behandling ung

Download vores brochure

Vil du vide mere?

Er der ledige pladser på UNG?
Vil du besøge os eller høre om vores behandling?

RING: +45 2829 1078

Vælg UNG fordi

✓ har et effektivt, mentaliseringsbaseret fasesystem med mål og delmål samt fokus på de bagvedliggende årsager til den unges adfærd

✓ har styr på dokumentationen. Vores medarbejdere er fagligt dygtige og har relevante efteruddannelser i fx mentalisering og psykoterapi

✓ har massivt og vedvarende fokus på uddannelse og beskæftigelse. – Samarbejder med lokale skoler og uddannelsesinstitutioner.

✓ brænder for de unge. Det kan de godt mærke.

✓ er en god investering i den unges liv og fremtid som selvkørende borger