Mentalisering i behandlingen
Hjulsøgård UNG’s
mentaliserings-baseret forløb
-for unge mellem 14 og 23 år
Fase 01
I SIKKERHED
Den første fase er en indslusende fase, hvor den unge vænner sig til at være i behandling.
For både den unge og familien er indskrivningen kulminationen på en
periode med stress, angst, konflikter og magtesløshed.
Læs mere
Derfor er det indledende fokus på at skabe sikkerhed for den unge, et afgørende for muligheden for at indgå i behandling.
DET ER VORES OPGAVE AT:
- Tilbyde trygge rammer og relationer
- Hjælpe med at indrette værelse
- Hjælpe den unge med sunde rutiner
- Arbejde med søvnrytme, dagsrutiner
- Hjælpe med personlig hygiejne
- Hjælpe med at forstå ammer og regler
- Planlægge maddag, vaskedag mv.
DEN UNGES FOKUS:
- Øve sig i at søge hjælp hos os
- At få skabt nogle trygge rutiner
- At lære husets rammer at kende og forsøge at indgå i dem
I FASE 1 er fokus på at skabe sikkerhed og sikre den unges ret til beskyttelse og omsorg. Det betyder at den unge i første fase skærmes mod sit tidligere misbrugsliv.
DETTE GØRES VED AT:
- Alle personlige genstande gennemgås ved ankomst og misbrugsrelateret tøj og genstande sorteres fra
- Den unge har ikke internetadgang i køkkenet
- Den unges adgang til SIM-kort begrænses til 2 timer hver dag
- Den unge har ikke penge og hævekort på sig
- Uden for huset færdes den unge altid sammen med personale
Fase 02
DEN INDRE VERDEN
Sikkerhed med trygge relationer, gode rutiner og forudsigelighed er fortsat i fokus I FASE 2, samtidig med at arbejdet med den unges indre verden påbegyndes.
Den unge hjælpes her igennem mentaliserende samspil samt i terapi
til at udvikle sin forståelse for sig selv og andre.
Læs mere
Der er fokus på at den unge opbygger evner til at registrere, kategorisere, italesætte og regulere egne følelser samt opnår en forståelse for egen adfærd.
Den unge har i denne fase fortsat et stort behov for støtte fra medarbejderne og guides i sin selvudforskning og
nysgerrighed på nye muligheder.
DET ER VORES OPGAVE AT:
- At fastholde tryghed og relationer
- Støtte i bevægelse fra ambivalens til beslutning omkring behandlingen
- Lave individuelt relevante kriseplaner
- Være obs på traumereaktioner
I FASE 2 har vi ligeledes stort fokus på at hjælpe den unge til at opdage egne trig- gere for intense reaktionerog uhensigts- mæssig adfærd.
DEN UNGES FOKUS:
- At forstå sig selv og egen indre verden
- At blive opmærksom på egne triggere
- At få et blik for egne ressourcer
DEN UNGE KAN:
- Adgang til SIM-kort udvides til 7,5 time om dagen
- Den unge har ikke penge og hævekort på sig
- Uden for huset færdes den unge altid sammen med personale
Fase 03
UD I VERDEN
I FASE 3 har den unge opbygget en øget forståelse af egen indre verden og er nu klar til at sætte handling på ved at afprø- ve sine nyopbyggede evner i samfundet uden for Hjulsøgård UNG.
Hvor fase 2 har selvudforskningen icentrum, bevæger den unge sig i fase 3 mod selvudvikling.
Læs mere
DET ER VORES OPGAVE AT:
- At have øje for den unges ressourcer og tilbyde perspektiv på dem
- At skabe øvebaner uden for huset, der kan øves selvstændigt på
- At støtte den unge i egne interesser
- At åbne og vise den unge forskellige muligheder
-At udfordre den unge til at prøve sig selv af uden for de sikre rammer
(med nye relationer, fritidsaktiviteter, praktikker, erhvervsretninger, skoletilbud)
DEN UNGES FOKUS:
- Opdage og opbygge egne ressourcer
- Udforske egne interesser og menings- fulde aktiviteter uden for gården
- At arbejde med de udfordringer, der opstår ”ude i verden”
- At vedligeholde og skabe givende relationer
DEN UNGE KAN:
- Selv forvalte sit SIM-kort og internet
- Selv forvalte egne penge og hævekort
- Bevæge sig på egen hånd uden for Hjulsøgård UNG efter aftale
- Være alene hjemme, efter aftale
- Få udleveret nøgle til fx værksted eller hoveddør efter aftale
Fase 04
ET SELVSÆNDIGT LIV
Den unge er nu klar til at påbegynde et selvstændigt liv med Hjulsøgård UNG som sikkerhedsnet.
Den fjerde fase har fokus på at gøre den unge klar til sin udslusning fra behand-lingen og den unge vil typisk i løbet af denne fase have fundet et relevant arbejde eller uddannelse.
Læs mere
EVNER I OPBYGNING:
Selvforståelse, -regulering, mentalisering af selv og andre, selvstændighed og ny identitet
DET ER VORES OPGAVE AT:
- At støtte og vejlede den unge til et selvstændigt liv
- At hjælpe den unge til at blive i stand til at varetage egen økonomi
- At støtte og udfordre den unge i at skabe sin egen meningsfulde hverdag
- At udforske en ny identitet sammen med den unge og tilbyde nye identitetsslutninger
DESUDEN:
- Afklaring omkring behov for evt. fami- liebehandling ved Hjulsøgaard
DEN UNGES FOKUS:
- At udforske egne interesser, identitet og værdier
- At øve sin selvstændighed
- Handle ind og lave mad på egen hånd
- Passe sit arbejde/uddannelse e.l.
- Have overblik over egen økonomi
- At få en meningsfuld hverdag til at hænge sammen
DEN UNGE KAN:
- Ordne egne ansvarsområder (fx rengøring) uden at blive tjekket af personalet
- Selv planlægge hjemrejser og bestille billetter uden forudgående aftale
Behandlingen på UNG er funderet i en mentaliseringsbaseret tilgang til pædagogik og terapi.
Vi ser misbrug som symptom frem for årsag. Vi ser et ungt menneske, der har det svært på baggrund af de oplevelser, som det bærer med sig.
Vi sætter helhedsorienteret ind, øger den unges basale trivsel og skaber lysten til og muligheden for et stoffrit og meningsfuldt liv.
BAGGRUND
Evnen til at forstå tanker og adfærd
Mentalisering er evnen til at forstå tanker, følelser og adfærd hos sig selv og andre. Det er også en faglig metode til at se traumer og reaktionsmønstre bag handlinger, som kan virke uforståelige eller problematiske.
Mentalisering handler om at kunne forstå egne og andres mentale tilstande. Sammen med de unge arbejder vi derfor intensivt på:
- At kunne reflektere over, hvilke tanker, følelser, mål og behov, der ligger bag en bestemt adfærd, fx misbrug af rusmidler, kriminalitet.
- At kunne se selv udefra og have blik for, hvordan andre ser på én.
Uanset, om adfærden er uhensigtsmæssig, er der altid en bagvedliggende årsag til, at man handler, som man gør.
FASESYSTEMET
Behandlingen på Hjulsøgård UNG
UNGs fasesystem er en guide. En rød tråd til den unge og vores medarbejdere.
Hver fase signalerer, hvor den unge typisk er i sin behandling. Fasernes indhold og fokus er fagligt fundereret i en mentaliseringstilgang til pædagogik og terapi.
STORM-modellen: sikkerhed, relationer og samspil
Fasesystemet står på STORM-modellen. Sikkerhed og mentaliserende samspil danner rammen om en traumeinformeret tilgang til de unge. Samtidig har vi fokus på at opbygge evner og resurser.
Trygge rutiner
Sikkerhed forstås som trygge relationer, trygge rutiner og forudsigelige rammer. Mentaliserende samspil er en måde at indgå i relation med de unge på, som øger deres selvforståelse og evne til at regulere sig selv.
Det skaber et forbedret udgangspunkt for at kunne indgå i sunde relationer fremadrettet.
Forskning peger på, at det er med til at reducere sandsynligheden for tilbagefald eller genoptaget misbrug.
Børnekonventionen og ret til medbestemmelse
Vi er optaget af børn og unges ret til medbestemmelse. Med fasesystemet har vi derfor blik for FN´s Børnekonvention, Konventionen om Barnets Rettigheder.
De første to faser tilgodeser særligt den unges ret til beskyttelse og omsorg. Fase 3 og 4 sætter den unges ret til at forvalte egen personlige frihed i centrum.
Fra indslusning til et selvstændigt voksenliv
Overordnet består faserne af en bevægelse fra den indslusende fase til dannelsen af en ny identitet som udgangspunktet for et selvstændigt voksenliv.
Overgangene fra én fase til én understøttes med fokus på Vygotskijs Zone for Nærmeste Udvikling.
Den unge hjælpes til først at finde sikkerhed i den aktuelle fase og støttes siden i bevægelsen mod næste fase, indtil den mestres selvstændigt.
Hjulsøgård Døgnbehandlingsfond
UNG er en del af Hjulsøgård Døgnbehandlingsfond, en nonprofitorganisation med + 40 års erfaring indenfor misbrugsbehandling.
Vores tilgang er baseret på et stærkt socialfagligt grundlag og en unik evne til at etablere tillidsrelationer. De unge oplever, at personalet viser omsorg og nærhed og virkelig vil hjælpe.
Det er også her, at de unge lærer at indgå i et fællesskab, hvor de tager ansvar for sig selv og hinanden.